PI undervandsrugby i stærk fremgang

Opdateret 8. juli 2017

Af Christian Helweg
Foto: Lars Hestbæk

PI undervandsrugby er en klub med stolte traditioner, og klubben har fostret mange af de bedste UV rugby spillere i Danmark.

Efter en meget lang periode stort set udelukkende med DM guldmedaljer begyndte mange af de rutinerede spillere imidlertid at falde fra, og niveauet i klubben faldt langsomt.

Især fordi vi ikke var gode nok til at rekruttere og uddanne nye spillere i den periode.

Det var en udvikling, som ikke kunne blive ved, og vi begyndte derfor en kraftig indsats med mere struktureret træning og markedsføring på sociale medier.

Vi var også heldige at få et par erfarne spillere fra andre klubber, og i dag er udviklingen vendt, og klubben er inde i en meget positiv udvikling. Vi har nu en bred trup af motiverede spillere og løbende tilgang af nye talenter.

Vi gør en stor indsats for at gøre klubben til et godt sted at være, også for begyndere. Nye spillere er altid meget velkomne, og vi kan tilbyde en oplæring af nogle af de bedste i Danmark.
For øjeblikket spiller PI undervandsrugby i første division, men vi sigter mod igen at deltage i den landsdækkende eliteturnering og DM, forhåbentlig allerede sæsonen 2017/2018. Vi er på vej.

Som et delvist nyt hold har vi brug for en masse kamperfaring sammen, og PI undervandsrugby deltog for nylig i Amager Cup, hvor vi mødte en række hold, der ligesom os ikke spiller til daglig i elitedivisionen.

Tanken med turneringen er, at den ikke er for de bedste hold, så vi havde sorteret en række af vores bedste spillere fra, og vi ramte niveauet ret godt.

Til de første kampe var vi kun 9 (man må være 12), og vi tabte et par kampe. I løbet af turneringen fik vi en spiller mere, vi fik spillet os varme, og vi endte med bronze, som vi var glade for.

Dagen sluttede perfekt med den traditionsrige julefrokost.

PI undervandsrugby består i dag af en blanding af meget rutinerede og nye spillere. Alle er meget motiverede og flere er på landsholdet og deltager i træningslejre i udlandet m.m.

Men vi har stadig plads til flere, både med og uden store ambitioner. Så hvis du har lyst til at prøve verdens sjoveste 3D holdsport, som uden tvivl vil udvikle din styrke, hurtighed, overblik, koordination og kondi, så kig forbi en træningsaften.

Du kan finde oplysninger om vores træninger på vores facebook side:

www.facebook.com/PIUVR

Vi holder sommerpause i juni, juli og august, men nogle af os deltager i fælles sommertræning med andre klubber i København.

Tag fat i os, hvis du lige som os ikke kan vente til sæsonstart september 2017.

Hvis du vil læse lidt mere om UV rugby, kan du se vores nye hjemmeside her: www.uvr.dk


 

 

Fakta om dykkerafdelingen

Siden redigeret den 6. februar 2013


Dykkerafdelingen blev stiftet den 3. november 1970.
Formanden for Dykkerafdelingen er i dag, Morten Rasmussen, Københavns Politi.

morten@razmussen.dk        

msr001@politi.dk  

Afdelingen kaldes i daglig tale kaldet PI Dyk er en åben klub for alle dykkere.

Afdelingen optager også personer uden tilknytning til politiet som medlemmer.

Afdelingen er medlem af Dansk Sportsdykker Forbund.

Afdelingens hoved aktiviteter er pt. Vragdyk og UV-rugby.

De fleste af vores dykkere er uddannede inden for CMAS, men vi har dykkere med mange forskellige certifikater - En dykker er en dykker uanset certifikattype.

Snup et lille dyk på PIDyk's Hjemmeside.

Vi er, som man vil se, aktive inden for UV-rugby  og Rekreativ dykning, specielt vragdykning.

Afdelingen byder også velkommen til at dykke sammen med os på vore forskellige dykkerture - se turkalenderen.

Afdelingen har egen hjemmeside, der med fyldige informationer fortæller om afdelingens mange arrangementer.

Besøg hjemmesiden på:

www.uvr.dk


 

Dykkerafdelingens årsberetning for året 2016

Afdelingsformand, Morten Rasmussen

Opdateret 15. januar 2017

Af Morten Rasmussen,
formand

Bestyrelsen bestod i 2016 af følgende medlemmer:

Formand, Morten Rasmussen             
Næstformand, Anders Erbs
Kasserer, Lars Højberg                         
Sekretær, Jens Folke Kiilgård
Sportschef, Jens Højberg              

Der var intet ændret i klubbens dykkeraktiviteter - de fortsatte også i 2016 med at være på et meget lavt niveau.
Der var fortsat nogle få som var aktive, og der var fortsat den samme problemstilling vedrørende muligheden for at kunne uddanne nye dykkere.

Beklageligvis så ville den spirende interesse for UV-jagt, som var på vej sidste år, ikke rigtigt folde sig ud. Der kom ikke gang i noget klubaktivitet i løbet af 2016, vi håber på, at de kommende år kan udfolde dette.

Som de sidste mange år var det derfor fortsat UV-Rugby, som var klubbens vigtigste aktivitet.
Den nye turneringsstruktur, hvor vi spiller grundspil, og nu kun har 1 hold, viste sig at være meget sund for vores klub, idet vi fik mere fokus og struktur på turneringskampene.
Der blev trænet i Hillerødgade svømmehal og i Bellahøjbadet, hvilket fungerede fint.

Træningsaktiviteten var fin med god deltagelse. Jonas oprettede træningsstatistik, og der var flere af de gamle spillere, som til træning bød ind med såvel teori og praktisk træning, hvilket alle nød godt af.

Til trods for at det gik ganske fint med den nye turneringsform, så endte sæsonen med, at det ikke lykkedes at kvalificere os til DM slutspillet, men faktisk var stemningen ganske god på holdet.

Indtil videre er første halvdel at sæsonen gået ganske fint, selv om vi ikke klarer os særligt overbevisende ved elite cups, så har holdet har vundet 3, spillet 1 uafgjort og tabt en kamp i 1. division, og det har givet en rigtig god positiv stemning på holdet.

Medlemstallet er fortsat rimeligt stabilt med lille udskiftning i medlemsskaren, det ser på dette punkt ud ligesom de sidste mange år.

Kommunikation mellem medlemmerne foregår fortsat via facebookgruppen, og det fungerer ganske fint, idet der er meget liv på gruppen, hvor der konstant opdateres mødestatistik og resultater. Især Jonas er god til at holde gang i kommunikationen

Den positive udvikling fra sidste år fortsatte i 2016, men det gik ikke helt så hurtigt, som jeg havde håbet, men det går helt sikkert i den rigtige retning.


 

Dykkerafdelingens årsberetning for året 2015

Opdateret 28. januar 2016

Af Morten Rasmussen, formand

Bestyrelsen bestod i 2015 af følgende medlemmer:

Formand, Morten Rasmussen
Næstformand, Anders Erbs            
Kasserer, Lars Højberg 
Sekretær, Jens Folke Kiilgård                       
Sportschef, Jens Højberg              

Klubbens dykkeraktiviter fortsatte i 2015 med at være på et meget moderat niveau. Der var fortsat den lille kerne som var aktive, og der var fortsat den samme problemstilling vedrørende muligheden for at kunne uddanne nye dykkere.

Der var til gengæld også i 2015 en spirende interesse for UV-jagt i klubregi. Niveauet er fortsat beskedent, men det bliver spændende og se, om det er noget, der kan vokse og brede sig til en større aktivitet.

Det var dog også i dette år UV-Rugby, som var klubbens vigtigste aktivitet.
Klubben deltog fortsat med 1. holdet i Danmarksturneringen/Elitecuppen og med 2. holdet i 1. division øst/Grundspillet øst.

Træningen foregik i første halvdel af året i ØbroBadet mandag og torsdag, mens det i den sidste halvdel blev afviklet i om onsdagen i Vesterbrobadet.

Træningsaktiviteten var fin med god deltagelse, hvilket i høj grad skyldes, at vi i år har fået vores gode gamle træner Peter Mikkelsen tilbage - super godt og vigtigt for klubben

1. holdet sluttede sæsonen 2014-2015 lige uden for grænsen for deltagelse i slutspillet, og 2. holdet sluttede lige over midten.
Det var på ingen måde imponerende, men det viste heller ikke, hvor godt det egentligt går til træningen, vi håber det snart slår igennem.

Sæsonen 2015-16 startede lidt skidt, idet Østerbro hallen, som kun skulle være lukket fra sommeren og frem til efterårsferien, meddelte, at dette blev udvidet til, at der var lukket resten af året. 

Det var kun med nød og næppe vi fik træningstid i Vesterbrobadet om onsdagen kl. 2100-2230, men på trods af dette, var der dejligt mange, som deltog og fortsat deltager i træningen. Det går godt til træning. Træningen i det nye år bliver mandag i Øbro badet og onsdag i Vesterbro badet.

1. holdet ligger efter de 3 første Elitecups på en 5. plads, hvilket ikke helt viser, hvor godt det egentligt har fungeret i 2015.

For 2. holdet blev turneringsformen for sæsonen 2015-2016 ændret til en model, hvor der spilles et grundspil.
PI ligger på 3. pladsen ud af de 11 deltagende hold i øst, så dette viser i nogen grad, at PI er på vej tilbage :-).

Medlemstallet er fortsat rimeligt stabilt med lille udskiftning i medlemsskaren, det ser på dette punkt ud ligesom de sidste mange år

Kommunikation mellem medlemmerne foregår fortsat via facebookgruppen, og det fungerer ganske fint, idet der er fint liv på gruppen med en god opdateringsfrekvens og med god kvalitet.
Der arbejdes lidt med hvervning på facebook.

2015 er det muligvis det år, hvor vi så småt kan se, at der er lys for enden af tunnellen - Der er Dansk Sportsdykker forbunds UV-Rugby udvalg lavet en 5 år plan for udvikling, og der er nu rimelige forventninger til, at PI-dyk stille og roligt vil udvikle sig positivt sammen men DSF.