Gokart i Roskilde

Vinderholdene

Opdateret 1. oktober 2019

Tekst og foto: Michael Jensen

Så var det 12. gang vi kørte gokart i Roskilde.

Det var lige ved at blive ødelagt på grund af arbejde – al frihed blev inddraget – på et tidspunkt var der 11 mulige afbud, så arrangementet var i fare, men gudskelov blev det reddet på målstregen.

Så kom løbet i gang.

Af de 26 tilmeldte hold, mødte de 25 op, og lige nøjagtig det hold, som ikke mødte op, havde vi ingen kontaktoplysninger på, så vi kunne ikke gøre så meget.

Team Tarmac Killers kom til banen bærende på en megapokal, og de lovede at tage den med tilbage igen, men det vender vi tilbage til.

Efter den sædvanlige introduktion skulle der køres 15 minutters kvalifikation og derefter 3 timers Le Mans. Hvert hold fik tildelt en gokart efter lodtrækning, og efter kvalifikationen var vi klar til at gå i gang med løbet.

Som fotograf var det både en god dag og en dårlig dag.

Det var ikke for koldt, og det regnede ikke (det var godt). Det bevirkede, at der var meget få snurreture, afkørsler m.m. (det var godt for kørerne og dårligt for fotografen).
Havde det nu været regn, så havde fotografen fået en hel del gode billeder.

Man kunne godt se, at nogle af kørerne havde været her før, at nogle til dagligt kører motorcykel i tjenesten, og at nogle sidder bag en computer uden at røre sig så meget.

Vinderne kørte i alt 151 omgange, mens skrivebordsgeneralerne kørte 138 omgange.

Der var nogen enkelte udtalelser og et par episoder, jeg vil nævne her.

Den ene fører kom med følgende udtalelse: Når vores gokart ikke er den hurtigste, så må vi jo vise, at vi kan vinde på vores teknik.
Desværre så kunne jeg ikke genkende føreren på vinderbilledet, så det gik nok ikke som forventet.

Det ene af holdene, hvis fører var oppe i nærheden af 100 kilo måtte sande, at når man kører af banen, og i en gokart skal op ad en græsbakke for at komme ind på banen igen, så skulle man måske havde været gået på slankekur.
Han fik hjælp af Roskilde Racing Center med at komme på banen igen.

En anden episode var nærmest panik. Holdet lå på en 4-5 plads fra starten, og efter 3-4 omgange, hvor alle lå meget tæt, blev døren til opholdsrummet revet op, og der blev råbt, at nu skulle næste fører gøre sig klar, for den fører, der var på banen nu, havde problemer med visir og briller og skulle skiftes ud her og nu.
Dette skifte skete på 5. omgang, og i stedet for at ligge nummer 4-5 var holdet nu nummer 16. Holdet kæmpede bravt, men nåede lige nøjagtigt ikke op til podiet, men endte lige under.

Mellem nr. 1 og 2 og mellem nr. 1 og 3 var der i alt 42,100 og 44,756 sekunder, og spørgsmålet er så, hvor de sekunder kunne være hentet.

Der skulle i alt skiftes fører 11 gange, og i de omgange, hvor der blev skiftet, kørte vinderne de 11 omgange på 15 minutter og 7 sekunder, nr. 2 på 15 minutter og 25 sekunder og nr. 3 på 15 minutter og 18 sekunder

Her kunne nr. 2 og 3 så have hentet 18 og 11 sekunder, men det havde stadigt ikke været nok, så det kunne være teknik, eller det kunne være gokarten, som kørte måske 0,1 km/t langsommere, det kunne være at den samlede vægt på nr. 2 og 3 var højere end nr. 1. og det kunne være…………………

Men alt det betyder intet nu, for vinder blev SØP Vejle (de har vundet før). Nr. 2 og 3 blev Mike 1 og Team Tarmac Killers, der også har vundet før. De 9 hurtigste hold i år, har alle været med før, og de har alle ligget oppe i den øvre halvdel af resultatlisten, men næste år bliver det måske nogle andre, og måske ikke.

Pokalen skulle altså ikke med Team Tarmac Killers tilbage, for den skulle til SØP Vejle.

Vi takker for deltagelsen, og vi ses i starten af september 2020.