USPE - Medal of honour til Finn Mortensen

Formand, Gunnar Nørager overrækker den fornemme pris til Finn Mortensen

Opdateret 14. januar 2019

Af Gunnar Nørager
Formand
Politiets idrætsforening, København
Foto: Mogens Voigts, webredaktør

Meget fortjent tildeling af USPE´s – The Union Sportive des Polices D’Europe - æresbevisning Medal of honour til den danske jernmand Finn Mortensen.

En meget flot æresbevisning blev uddelt til 99 års fødselsdag i PolitietsIidrætsforening, København til en idrætsmand af den helt rette støbning, både som udøver og primus motor indenfor flere idrætsgrene og også som træner, holdleder, delegeret.

Som jeg sagde i min tale skulle tildelingen egentlig have foregået til seneste USPE arrangement i Dublin i 2018, hvor Finn Mortensen deltog som træner for de danske løbere til europæiske politimesterskaber i maraton, men uvist af hvilken grund missede USPE overrækkelsen til Finn.

Det åbnede således op for, at vi i PI-København kunne få fornøjelsen af at hædre Finn, og det var min fornemmelse, at vi ramte plet ved at benytte os af 99 års fødselsdagen til det. Der var i hvert fald stående applaus til Finn Mortensen, da han fik overrakt medaljen.
Vi var 40 personer tilstede, nuværende bestyrelsesmedlemmer, idrætsrepræsentanter, gode venner og hjælpere i idrætsforeningen, tidligere formænd for PI-København og æresmedlemmer.
Det var gode rammer og super oplevelse at kunne få lov til at overrække Finn Mortensen denne fornemme hæder foran alle de frivillige, han har været og stadig er en del af.

For at kunne komme i betragtning til den fornemme hæder, Medal of honour, så skal der en indstilling til, og den var indstillet af dansk politi idrætsforbund. Begrundelsen for indstillingen er således, Finn Mortensen har som atlet deltaget i følgende:

1988, Cross country, Geneve, Schweiz
1990, Track and Field, Berlin, Tyskland
1992, Cross Country, Guildford, England
1996, Cross Country, Middelfart, Danmark 2000, Cross Country, Irland

Som delegat og eller træner har Finn Mortensen deltaget i følgende:
2004, Cross Country, Warsaw, Polen,
2006, Triathlon, Lausanne, Schweiz
2008, Cross Country, Vichy, Frankrig
2009, Svømning, Avilla, Spanien
2010, Maraton, Prag, Tjekkiet
2013, svømning, Dnipropetrovsk, Ukraine
2014, Triathlon, Bremen, Tysklandadig
2016, Cross Country, Birmingham, England
2017, Svømning, Hannover, Tyskland
2018, Triathlon, Almere, Holland
2018, Maraton, Dublin, Irland.

Stort og velfortjent tillykke til Finn Mortensen skal lyde fra Politiets Idrætsforening, København for den store præstation, det har været at repræsentere Dansk politi idræt, både som aktiv idrætsudøver og træner/delegat.