Dramatisk klubmesterskab i PI-København

De umage finalekombattanter

Opdateret 15. marts 2018

Tekst og foto v/Jens Skovbjerg Jensen.

En regnvåd lørdag i marts afholdt Bordtennisafdelingen i PI-København det årlige klubmesterskab på Politiskolen i Brøndby.

Ingen af sidste års to finalister stillede til start, og 10 håbefulde bordtennisspillere havde således muligheden for at kunne kalde sig klubmester 2018.

Efter morgenmaden startede vi med doublemesterskabet.

I lighed med tidligere år blev doublerne sammensat efter ratinglisten, så hver double bestod af højest og lavest rangerende, næsthøjest og næstlavest og så fremdeles.

Kun Mogens ”Grubba” Bentzen og Erik Cartey insisterede på at få hinanden som doublemakkere, og det skulle senere vise sig at være en god ide.

Doublerne blev spillet i én pulje, alle mod alle. Af de ti puljekampe gik hele syv af dem til sidste sæt, og doublerne var så tætte, at det hele skulle afgøres ved boldtælling.

Thomas Hansen og Søren Juhl, to af klubbens civile spillere, havde 3 sejre, +2 i sætscore og +6 i boldscore. Det overgik kun Mogens og Erik med en bedre boldscore på +14.

De kunne derfor udråbes som klubmestre 2018, og Mogens kunne samtidigt fejre sit 10. klubmesterskab i karrieren.

Efter den tætte doubleturnering gik vi til singlekampene. I pulje 1 var den tidligere klubmester, Jann Wiencken, stabilt spillende og afgav således kun et enkelt sæt mod semifinalerne.

Næsten lige så sikkert gik Mogens videre som toer i puljen, og slog overraskende også klubbens bedste mand i Serie 2, Thomas.

I pulje 2 var der noget mere kamp om semifinalepladserne, og dagens overraskelse, Jozef Holecz, tabte kun til Lennart Lundqvist. Jens Skovbjerg vandt ligeledes tre sejre i puljen og tog førstepladsen på en bedre sætscore.

Semifinalerne viste godt spil og masser af flotte dueller, men i sidste ende var de to pulje-ettere, Jens og Jann for stærke.

Finalen blev således en gentagelse af finalen fra både 2013 og 2014. Kampen bølgede frem og tilbage og bar præg af to spillere, der kendte hinandens spil (for) godt.

I fjerde sæt, ved stillingen 10-7, havde Jann tre matchbolde. Men rutinen svigtede, Jann fik gummiarm, og pludselig havde Jens vundet sættet 11-13.

Jann fik aldrig rystet den nedtur af sig, og således gik det til, at artiklens forfatter blev klubmester med en 11-7-sejr i femte og afgørende sæt.

Dermed blev det 69. årlige klubmesterskab afgjort. Tak til formanden for at komme med morgenmad, tak til Hans for indkøb af præmier og tak til alle deltagerne.


 

 

Fakta om Bordtennisafdelingen

Opdateret 17. december 2017

Bordtennisafdelingen har eksisteret siden den 2. september 1949.

Østdanmarks Bordtennis Union (ØBTU):
I turneringen deltager afdelingen med hold.

For at deltage i ovennævnte turnering kræves medlemskab af Politiets Idrætsforening, København og medlemskab af bordtennisafdelingen.

Bordtennisafdelingen har et særkontingent på kr. 30,- pr. måned for licensspillere og kr. 20,- for øvrige medlemmer..

Hver licensspiller får udleveret spilletøj og træningsdragt.

Klubmesterskaber:
Hvert år i marts/april måned, afholdes der klubmesterskab i single og double.

Såfremt der er interesse, afholdes der en afslutningsfest, hvor der bliver uddelt hædersbevisninger m.m. og hvor vi hygger os i festligt lag.

Danske Politimesterskaber i bordtennis:
Hvert år afholdes Danske Politimesterskaber i bordtennis under Dansk Politiidrætsforbund, med en lokal politiidrætsforening som praktisk arrangør og med hjælp fra et bordtennisudvalg under Dansk Politiidrætsforbund.

For at deltage i mesterskaberne kræves medlemskab af Politiets Idrætsforening, København, eller anden lokal idrætsforening.

Spillested:
Politiskolen, Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby. (gymnastiksalen, bygning 7).

Trænings- og kampdage:
Træningen starter omkring 1. september og afdelingen har gymnastiksalen til rådighed mandag 1630. 2200, tirsdage og onsdage fra kl. 1800 til kl. 2200.
For ikke at gå forgæves til træning, bør formanden eller bestyrelsen kontaktes forinden.

ØBTU turneringen starter i oktober måned og hjemmekampene starter kl. 1900.

Hjemmeside:
www.pi-bordtennis.dk.

Kontakt:
Er du interesseret i ”verdens hurtigste spil”, så kontakt formanden Poul-Erik Sloth Andersen på mobil 40 71 79 27, mail donsloth@webspeed.dk eller en fra bestyrelsen.

Bestyrelsens kontaktoplysninger findes på hjemmesiden og opslagstavlen i omklædningsrummet ved gymnastiksalen.


 

Bordtennisafdelingens årsberetning for året 2017

Formand, Poul-Erik Sloth Andersen, th. er trods sin høje alder fortsat aktiv bordtennisspiller

Opdateret 9. januar 2018

Af Poul-Erik Sloth Andersen, formand

Ved udgangen af 2017 bestod afdelingsbestyrelsen af følgende medlemmer:

Formand, Poul-Erik Sloth Andersen.
Næstformand, Jens Skovbjerg Jensen 
Kasserer, Hans Jensen.
Sekretær, Kenneth Juhl Hansen
Materielforvalter, Søren Juul.
Udvalgsmedlem, Thomas Hansen og tillige Spilleudvalgsformand.
Spilleudvalg, Mogens Bentzen, Erik Cartey Hansen.

Afdelingsregnskabskontrollant: Erik Cartey Hansen. (valgt for 2 år)Afdelingsregnskabskontrollant: Jann Wiencken. (valgt for 1 år)Afdelingsregnskabskontrollantsuppleant: Jozsef Holecz.

Det årlige medlemsmøde blev afholdt den 5. april 2017, hvor der mødte 10 medlemmer.

Følgende valgt/genvalgt:
Næstformand, Mogens Bentzen ønskede ikke genvalg.

En enstemmig bestyrelse havde peget på Jens Skovbjerg Jensen som ny næstformand. Jens Skovbjerg Jensen blev valgt for 2 år. 
Kasserer, Hans Jensen var villig til genvalg. Han blev valgt for 2 år, som de absolut sidste. 
Sekretær, Da Jens blev ny næstformand skulle der vælges en ny sekretær. 
Bestyrelsen pegede på Kenneth Juhl Hansen, som blev valgt for 2 år.

Bestyrelsesmedlem
Da Kenneth blev valgt som sekretær, skulle der vælges et bestyrelsesmedlem. 
En enstemmig bestyrelse foreslog Thomas Hansen. Thomas Hansen blev valgt for 1 år.

Spilleudvalgsformand
Mogens Bentzen ønskede ikke genvalg. 
En enstemmig bestyrelse havde peget på Thomas Hansen, som ny spilleudvalgsformand. 
Thomas Hansen blev valgt til ny spilleudvalgsformand.

Spilleudvalgsmedlemmer:  Erik Cartey Hansen blev genvalgt. Jens Ole Poulsen ønskede ikke genvalg, såfremt der var andre interesserede. Mogens Bentzen blev valgt som nyt spilleudvalgsmedlem.
Alle i spilleudvalget vælges for 1 år af gangen.

Afdelingsregnskabskontrollant:
Thomas Hansen blev valgt til bestyrelsen og kunne derfor ikke genvælges.

Jens Ole Poulsen ønskede ikke genvalg, såfremt der kunne findes en anden. 
I stedet blev Erik Cartey Hansen valgt for 2 år og Jann Wiencken valgt for 1 år, som erstatning for Thomas Hansen..

Afdelingsregnskabskontrollantsuppleant: 
Jozsef Holecz blev valgt, som en erstatning for Jann Wiencken.

ØBTU 2016-2017:
1. holdet - Serie 2, kreds 8: Nr. 4 med 20 point.

Thomas Hansen, Simon Eliasson, Jens Skovbjerg Jensen, Jann Wiencken.

2. holdet – Serie 3, kreds 17: Nr. 2 med flotte 24 point.

Mogens Bentzen, Erik Hansen, Tommy Thorup.

3. holdet – Serie 4, kreds 23: Nr. 1 med flotte 30 point.

Poul-Erik S. Andersen, Søren Juul, Jozsef Holecz, Kenneth Juhl Hansen.

Holdet spillede sig til kredskampene, men kunne desværre ikke stille hold af flere årsager.

4. holdet – Serie 4, kreds 23: Nr. 9 ud af 9 hold med skuffende 2 point.

Kjeld Christensen, Ole Drost, Ib Andersen, Niels B. Olsen, Søren Maltesen, Kaj Madsen, Jesper Madsen.

Klubmesterskab 2017

Onsdag den 22.03.2017 kl. 1630 mødte 9 spillere op på Politiskolen, for at afvikle KM.
Blandt de deltagende spillere var Kent Straagaard, der efter vel 10-15 år, havde fået lysten til det hurtige spil tilbage, også som træning til det kommende DPM i København.

De deltagende spillere var: Kent Straagaard, Thomas Hansen, Simon Eliasson, Jann Wiencken, Jens Skovbjerg Jensen, Erik Cartey Hansen, Allan Ulrich, Kenneth Juhl Hansen, Jozsef Holecz.

I doubleturneringen blev spillerne sat sammen som følger (alle mod alle i bedst af 3 sæt):
Thomas Hansen og Jozsef Holecz.
Simon Eliasson og Kenneth Juhl Hansen.
Jann Wiencken og Allan Ulrich. 
Kent Straagaard og Erik Cartey Hansen.

Ingen gik ubesejret gennem doubleturneringen.

Der var flere tætte kampe, men specielt kampen mellem Kent/Erik og Jann/Allan blev en gyser. Efter hver et vundet sæt, kom Kent/Erik flot fra start og bragte sig foran 5-0 ved sideskiftet. Så blev der uddelt 2 gummiarme til Kent/Erik. Jann/Allan krøb stille og roligt ind i kampen og sættet som blev vundet 11-7. Afsluttende med et par fantastiske vinderslag fra Allan. Det var Kent/Eriks eneste nederlag som gjorde, at de ikke blev klubmestre, selv om de slog de endelig vindere.

Nr. 1 og klubmester: Thomas Hansen og Jozsef Holecz. 
Nr. 2: Kent Straagaard og Erik Hansen.
Nr. 3: Simon Eliasson og Kenneth Juhl Hansen.
Nr. 4: Jann Wiencken og Allan Ulrich.

Jozef genvandt mesterskabet, men denne gang med en ny makker.
Stort tillykke til Thomas og Jozef.

Lodtrækningen til singlerækken blev:
Pulje 1: 
Simon Eliasson
Thomas Hansen
Allan Ulrich
Jozsef Holecz

Pulje 2:
Kent Straagaard.
Jann Wiencken
Kenneth Juhl Hansen.
Jens Skovbjerg Jensen
Erik Hansen.

I pulje 1 vandt sidste år mester Simon sine 3 kampe sikkert med 6-1 i sæt.
Nr. 2 blev Thomas.
Nr. 3: Jozsef, der dog formåede at tage sæt fra Thomas.
Nr. 4: Allan.

I pulje 2 gjorde Kent rent bord, selv om han måtte afgive 3 sæt.
Nr. 2 blev Jann, der kun tabte til Kent med de tætte sæt: 11-5. 9-11 og 9-11.
Nr. 3 blev Jens.
Nr. 4 blev Erik.
Nr. 5 blev Kenneth.

1. semifinale.
Den stod mellem sidste års finalister Simon og Jann.
Simon vandt rimeligt sikkert 11-9 og 11-8.

2. semifinale.
Stod mellem Kent og Thomas.
Her vandt Kent sikkert med 11-9 og 11-7.

Finale – bedst af 5 sæt.
Simon Eliasson – Kent Straagaard.
Simon vandt de 2 første sæt sikkert med 11-7 og 11-9. I 3 sæt kom Kent mere ind i kampen og formåede at tilkæmpe sig 3 sætbolde ved 10-7. Så fik Simon igen gang i spillet og efter flere flot spillede bolde fra begge side, vandt Simon sættet med 12-10 og genvandt dermed klubmesterskabet.
Stort tillykke til Simon med klubmesterskabet.
Velkommen og tillykke til Kent med 2. pladsen.

DPM 2017 i København:

KØBENHAVN VANDT ALT I ELITE-RÆKKEN. ØSTJYLLAND VANDT ALT I MESTER-RÆKKEN OG MIDT-OG VESTJYLLAND VANDT ALT I A-RÆKKEN. 

På vegne af DPIF, PI-København og Pi-København, Bordtennisafdelingen bød formanden for bordtennisafdeling velkommen til 34 deltagere til 2 dages bordtennis og hygge i gode venners lag.

En særlig velkomst til spillerne (7) fra Midt-og Vestsjælland, som var med for første gang og med et håb om, at de også vil være med fremover. Uden deres deltagelse, kunne der have været fare for, at stævnet var blevet aflyst.

Også velkommen til stævneleder Kurt Høholdt Jensen, som også har lovet fremadrettet at ”køre” stævnerne.

Op til stævnet kom der i alt 4 afbud, ligesom nogle spillere trak med småskader og ville spille så få kampe som muligt, hvorfor der – i forhold til lodtrækningen – blev rokeret rundt på spillere/hold i stort set alle rækker.

E-single:
Pulje 1: Daniel Fynsk, Kell Kristiansen, Jann Wiencken, Brian Albrektsen. 
Største overraskelse var her, at Brian Albrektsen vandt et sæt fra storfavoritten Daniel Fynsk. 
Fra puljen gik Daniel Fynsk og Kell Kristiansen videre som 1er og 2er.

Pulje 2: Villy Dahlgaard, Kent Straagaard, Bent Højgaard Hansen, Bent Arne Jensen. 
Puljen blev lidt overraskende vundet af den genopstandne Kent Straagaard, der har været væk fra bordtennis i 13 år. Videre fra puljen gik som 2er Villy Dahlgaard.
Villy og Bent Arne havde en drabelig kamp, som gik over 5 sæt.

Pulje 3: Morten Edelbo, Jens Skovbjerg Jensen, Arne Ravn, Erik Hostrup Nielsen. 
Puljen blev sikkert vundet af Morten Edelbo, mens Jens Skovbjerg Jensen lidt overraskende slog Erik Hostrup Nielsen og blev 2.er.

Kvartfinaler:
Villy Dahlgaard – Jens Skovbjerg Jensen 3-0.
Kell Kristiansen – Kent Straagaard 0-3.

Semifinaler: 
Daniel Fynsk – Villy Dahlgaard, blev en ensidig affære, hvor Daniel vandt sikker i 3-0.

Morten Edelbo - Kent Straagaard blev til gengæld en spændende og flot kamp med mange slagdueller. De endte med at skulle ud i 5. og afgørende sæt. Kent bragte sig foran 5-1 ved sideskiftet og lignede en vinder, men tabte derefter 4 bolde i træk. Fra 5-5 kørte Morten den sikkert hjem med 11-7 i sidste sæt.

Finale
Daniel Fynsk - Morten Edelbo i bedst af 7 sæt. Kun i 3. sæt, som Morten vandt med 11-6, var der lidt spænding. Daniel vandt de øvrige 4 sæt sikkert. 

Danske Politimester Daniel Fynsk, København.
Nr. 2: Morten Edelbo, Østjylland.
Nr. 3-4: Villy Dahlgaard, Sydøstjylland.
Nr. 3-4: Kent Straagaard, København.

Elite double: (1 og 2 videre)
Pulje 1: Daniels Fynsk-Jens Skovbjerg Jensen, Kell Kristiansen-Bent Arne Jensen, Jann Wiencken-Brian Albrektsen.
Daniel/Jens nr. 1 og Kell/Bent Arne 2er efter en spændende 1er finale, som Daniel/Jens vandt 3-2.

Pulje 2: Villy Dahlgaard-Morten Edelbo, Arne Ravn-Kent Straagaard, Erik Hostrup Nielsen-Bent Højgaard Hansen.
Villy/Morten nr. 1 og Arne/Kent 2er.

Semifinale: 
Daniel Fynsk – Jens Skovbjerg Jensen mod Arne Ravn – Kent Straagaard sikkert vundet 3-0.
Kell Kristiansen – Bent Arne Jensen mod Villy Dahlgaard - Morten Edelbo, blev særdeles spændende.
Villy - Morten førte 2-0 i sæt og havde i 3. sæt 3 sæt- og matchbolde ved stillingen 10-7. Villy fik indtil flere gummiarme og smed flere bolde væk. Han skældte voldsomt ud på sig selv, som vi kender ham. Kell – Bent Arne fik udlignet og vandt sættet samt det næste, så de måtte ud i et 5. og afgørende sæt.

Det blev en meget lige forestilling, hvor Villy - Morten kom lidt foran, men blev hele tiden indhentet igen. Ved 9-9 vandt Villy – Morten de sidste 2 bolde sættet med 11-9 og gik i finalen.

Finalen: 
Daniel Fynsk – Jens Skovbjerg Jensen mod Villy Dahlgaard – Morten Edelbo.
Den blev vundet af de forsvarende mestre Daniel Fynsk/Jens Skovbjerg Jensen med stensikre 3-0.

Danske Politimestre: Daniel Fynsk – Jens Skovbjerg Jensen, København.
Nr. 2: Villy Dahlgaard, Sydøstjylland – Morten Edelbo, Østjylland.
Nr. 3-4: Arne Ravn – Kent Straagaard, København.
Nr. 3-4: Kell Kristiansen, Syd-og Sønderjylland – Bent Arne Jensen, Sydsjælland.

Elite hold: (alle mod alle).
København 1, København 2, Nord - og Sydsjælland, Nordjylland 1.

I puljens afgørende kamp om 1. pladsen vandt København 1 med 3 – 1 over det sammenbragte hold fra Nord- og Sydsjælland.

Dansk Politimester: København 1 med Daniel Fynsk – Jens Skovbjerg Jensen.
Nr. 2: Nord/Sydsjælland med Brian Albrektsen og Bent Arne Jensen.
Nr. 3-4: Nordjylland 1 med Bent Højgaard Hansen og Erik Hostrup Nielsen.
Nr. 3-4: København 2 med Arne Ravn og Erik Cartey Hansen.

M-Single:
Pulje 1: Søren Muhlig, Jørgen Rasmussen, Arne Gammelgaard, Kenneth Juhl Hansen, Allan Ulrich.
Puljen blev sikkert vundet af Søren Muhlig med Allan Ulrich som en lige så sikker 2er.

Pulje 2: Allan Rasmusen, Niels Jørgen Splid, Erik Cartey Hansen, Kjeld Christensen.
Erik Cartey Hansen gik videre som 1er og Allan Rasmussen blev 2er.

Semifinaler: 
Søren Muhlig og Allan Rasmussen. Søren bragte sig foran 2-1 i sæt og tilspillede sig 4 matchbolde ved 10-6 i 4. sæt. Han tabte dog 10-12. I 5. sæt kørte Allan kampen sikket hjem med 11-3.

Erik Cartey Hansen og Allan Ulrich. Denne semifinale blev mindst lige så spændende. De skiftedes til at tage sæt og måtte ud i 5. og afgørende.
I 5. sæt spillede de sig frem til 10-10. Derefter skiftedes de til at ha´ matchbolde. Efter en velspillet kamp vandt Allan 17-15 og gik i finalen.

Finale: 
Allan Rasmussen – Allan Ulrich. Det var de 2 x Allan, der også var blevet 2ere i de indledende puljer, der stod over for hinanden i finalen.
Allan R. vandt kampen med 3-0, men både 2. og 3. sæt var i ombolde, 12-10 og 14-12, så kampen var mere lige end som så.

Nr. 1: Allan Rasmussen, Østjylland.
Nr. 2: Allan Ulrich, København.

M-double: (1 og 2 videre).
Rækken blev i sidste øjeblik ændret af sportslige grunde, så Marck Baj - Stig Brøndum, Midt- og Vestjylland blev rykket fra A-rækken op i M-rækken, hvor der blev spillet i 2 puljer. Det viste sig at være en god ide, da de spillede sig i finalen mod Allan og Jørgen Rasmussen.

Pulje 1: Arne Gammelgaard – Poul-Erik Sloth Andersen, Kenneth Juhl Hansen – Allan Ulrich, Marck Baj – Stig Brøndum.
Marck – Stig videre som 1er og Kenneth – Allan videre som 2.er.

Pulje 2: Erik Cartey Hansen – Kjeld Christiansen, Søren Muhlig – Niels Jørgen Spliid, Allan og Jørgen Rasmussen.Allan – Jørgen og Erik/Kjeld videre.

Semifinaler:
Allan og Jørgen Rasmussen – Kenneth Juhl Hansen og Allan Ulrich. 3-2, efter Kenneth/Allan havde ført 2-1.
Marck Bay og Stig Brøndum – Erik Cartey Hansen og Kjeld Christensen 3-0.

Finale: 
Allan og Jørgen Rasmussen mod Marck Baj – Stig Brøndum.
Allan og Jørgen (søn og far) vandt sikkert 3-0 i en i øvrigt flot spillet kamp.

Nr. 1: Allan og Jørgen Rasmussen, Østjylland.
Nr. 2: Marck Bay og Stig Brøndum, Midt-og Vestjylland.

M-hold
Pulje 1: København 4, Nordjylland 2, Syd- og Sønderjylland, Sydøstjylland Østjylland.
Her vandt Syd-og Sønderjylland sikkert.

Pulje 2: København 3, Sydøstjylland, Østjylland.
Her vandt Østjylland.

Finale: 
Syd– og Sønderjylland mod Østjylland. 
Syd– og Sønderjylland med Kell Kristiansen (E-spiller) og Thomas Obel Jørgensen (A-spiller) mødte Østjylland med Allan og Jørgen Rasmussen (M-spillere)

Østjylland var stærkest i doublen og da de begge slog Thomas, så hjalp det ikke, at Kell slog både Allan og Jørgen, der samlet vandt 3-2.

Nr. 1: Østjylland med Allan og Jørgen Rasmussen.
Nr. 2: Syd-og Sønderjylland med Kell Kristiansen og Thomas Obel Jørgensen.

Flot af Allan Rasmussen, Østjylland, der vandt samtlige Mesterrækker. Double og hold med sin far Jørgen Rasmussen.

A-single: (1 og 2 videre)
Pulje 1: March Baj, Thomas Obel Jørgensen, Per Steenstrup, Ebbe Vestergaard.
Puljen blev helt uden spænding med udelukkende 3-0 kampe.  
Marck Baj vandt og Thomas Obel Jørgensen, blev 2er.

Pulje 2: Martin Dinesen Schmidt, Michael Sander, Christian Nejrup, Kenneth Bahne. 
Puljen blev en rimelig jævnbyrdig med flere 5 sæts kampe.
Martin Dinesen Schmidt vandt og Michael Sander blev 2er.

Pulje 3: Stig Brøndum, Peter Riddervold, Mikkel Dalsgaard.
Stig Brøndum vandt puljen og Mikkel Dalsgaard blev 2er.

Kvartfinaler:
Michael Sander – Mikkel Dalsgaard 3-0.
Martin Dinesen Schmidt – Thomas Obel Jørgensen 3-0.

Semifinaler: 
Marck Baj - Michael Sander. March vinder uden kamp. 
Martin Dinesen Schmidt mod Stig Brøndum. Her vandt Stig sikkert med 3 x 11-8.

Finale: 
Marck Baj mod Stig Brøndum. Marck var som ventet den stærkeste og vandt sikkert med 3 x 11-5.

Nr. 1: Marck Bay, Midt-og Vestjylland.
Nr. 2: Stig Brøndum, Midt-og Vestjylland.

A-double:
Blev ikke afviklet, da flere spillere udeblev.

A-hold: (alle mod alle)
Midt- og Vestjylland. Midt- og Vestsjælland 1, 2 og 3.
Midt- og Vestjylland med Marck Baj og Stig Brøndum vandt sikkert deres 3 kampe.

Nr. 1: Midt-og Vestjylland med Marck Baj og Stig Brøndum.
Nr. 2: Midt-og Vestsjælland 3.

Stævnet blev afviklet godt og sikkert af Kurt Høholt Jensen og tak for det. Bordtennisudvalget trådte i karakter flere gange og fik flyttet rundt i rækkerne, så stævnet blev afviklet sportsligt korrekt.
Lidt øv, at flere A-række spillere ikke mødte op på dag 2 og i øvrigt heller ikke meldte afbud.
Stor tak til Brønshøj Bordtennis Klub for lån af borde m.v.

Også stor tak til Bordtennisafdelingens civile medlemmer Thomas Hansen og Søren Juul, for deres store arbejde med oprydning, tilretning m.v. under hele stævnet.
Til sidst en stor tak til alle spillere og på gensyn i Hirtshals i 2018.

Ved D.P.I.F.s repræsentantskabsmøde blev Kell Kristiansen valgt ind i bordtennisudvalget i stedet for Søren Muhlig. Stor tak til Søren for mange års arbejde i bordtennisudvalget.

ØBTU sæsonen 2017-2018:
Første halvdel af sæsonen er vel overstået. Afdelingen fik tilgang af Andreas Brink, der dog desværre kun kunne spille i 2017, da han fra 2018 skal gøre tjeneste i Nordjylland.
Han vender dog tilbage i sæsonen 2018-2019. Stor tak til Andreas.

Endvidere tilgang af en gammel kending Lennart Lundqvist, samt Michael Stjernholm Juul.

1. holdet med Andreas Brink, Thomas Hansen, Simon Eliasson, Jann Wiencken, Jens Skovbjerg Jensen i Serie 2, kreds 8, ligger nr. 6 ud af 9 hold. Andreas med 15 sejre i 24 kampe.

2. holdet med Mogens Bentzen, Erik Cartey Hansen, Lennart Lundqvist og Poul-Erik Sloth Andersen i Serie 3, kreds 16, ligger flot som nr. 3 ud af 9 hold. Mogens Bentzen en flot nr. 4 med 15 sejre i 24 kampe.

3. holdet med Kenneth Juhl Hansen, Søren Juul, Jozsef Holecz, Allan Ulrich, Michael Stjernholm Juul i Serie 3 kreds 17 ligger nr. 9 ud af 10 hold.

4. holdet med Kjeld Christensen, Niels B. Olsen, Jesper Madsen, Kaj Madsen, Ole Drost, Ib Andersen ligger sidst i en pulje på 9 hold.

Sluttelig stor tak til Thomas Hansen for at forestå en go` gang træning.


 

 

 

 

Bordtennisafdelingens årsberetning for året 2016

Opdateret 11. januar 2017

Af Poul-Erik Sloth Andersen,
afdelingsformand

Ved udgangen af 2016 bestod afdelingsbestyrelsen af følgende medlemmer:

Formand, Poul-Erik Sloth Andersen.
Næstformand, Mogens Bentzen. (Spilleudvalgsformand)
Kasserer, Hans Jensen.
Sekretær, Jens Skovbjerg Jensen.
Materielforvalter, Søren Juul.
Udvalgsmedlem, Kenneth Juhl Hansen.
Spilleudvalg, Jens Ole Poulsen, Erik Cartey Hansen.

Afdelingsregnskabskontrollant: Thomas Hansen. (valgt for 2 år)Afdelingsregnskabskontrollant: Jens Ole Poulsen (valgt for 1 år)Afdelingsregnskabskontrollantsuppleant: Jann Wincken.

Det årlige medlemsmøde blev afholdt den 13. april 2016, hvor der mødte 11 medlemmer.

Formand, kasserer og materielforvalter blev genvalgt.
Spilleudvalgsformand og spilleudvalg blev genvalgt.
Afdelingsregnskabskontrollant Thomas Hansen blev valgt for 2 år.
Afdelingsregnskabskontrollantsuppleant Jann Wincken valgt for 1 år.

ØBTU 2015-2016:
1. holdet - Serie 2, kreds 10: Nr. 4 ud af 10 hold med flotte 24 point.
Jens Skovbjerg Jensen, Jann K. Wiencken, Søren Helbrink, Arne Dam Ravn, Thomas Hansen, Simon Eliasson.

2. holdet – Serie 3, kreds 17: Nr. 3 ud af 10 hold med også flotte 25 point.
Mogens Bentzen, Erik C. Hansen, Jens Ole Poulsen, Tommy Thorup.

3. holdet – Serie 4, kreds 22: Nr. 4 ud af 10 hold med flotte 30 point.
Poul-Erik S. Andersen, Søren Juul, Jozef Holecz, Kenneth Juhl Hansen.

Holdet spillede sig til kredskampene, men kunne desværre ikke stille hold af flere årsager.

4. holdet – Serie 4, kreds 23: Nr. 9 ud af 9 hold med skuffende 2 point.
Kjeld Christensen, Ole Drost, Ib Andersen, Niels B. Olsen, Søren Maltesen, Kaj Madsen, Jesper Madsen.

Klubmesterskab 2016:
Single:
Nr. 1: Simon Eliasson.
Nr. 2: Jann Wincken.

Double:
Nr. 1: Simon Eliasson og Jozef Holecz.
Nr. 2: Thomas Hansen og Kenneth Juhl Hansen.

Der mødte 11 mand op, så formanden Poul-Erik Sloth Andersen trak sig og var stævneleder.

Da der skulle afvikles rigtig mange kampe, blev det forinden aftalt, at alle kampe blev spillet som bedst á 3 sæt, undtagen finalen i single, der skulle spilles som bedst á 5 sæt.

Der blev indledningsvis spillet double, hvor 5 par spillede alle mod alle.

Parrene i double var sammensat, så det skulle give så lige hold som muligt.

Følgende konstellationer blev sat:
Thomas Hansen – Kenneth Juhl Hansen
Simon Eliasson – Jozsef Holecz
Jann Wiencken – Kjeld Christensen
Jens Skovbjerg Jensen – Tommy Thorup
Arne Ravn – Mogens Bentzen

Det blev også en meget lige affære, hvor holdene slog hinanden på skift, så kun vinderne og taberne skilte sig lidt ud. Nr. 2 – 3 og 4, havde alle 2 sejre og 2 nederlag, og placeringerne blev fundet ved at tælle vundne sæt.

Nr. 1: og klubmestre i double, blev Simon og Jozsef med 3 sejre – nr. 2: Thomas og Kenneth – nr. 3: Arne og Mogens – nr. 4: Jann og Kjeld og nr. 5: Jens og Tommy med 1 sejr.

Single blev afviklet i 2 puljer, hvor de 2 bedste i hver pulje var seedet ud fra deres ratingtal.
Pulje 1 bestod af: Thomas, Jens, Arne, Kenneth og Jozsef.
Pulje 2 bestod af: Simon, Jann, Mogens, Tommy og Kjeld.

Pulje 1 forløb ikke helt som forventet, idet Jens ikke levede op til sin seedning og tabte til både Thomas og Arne.

Yderligere slog Jozsef i pulje Arne med 2 sæt mod 1. I tredje sæt fik Jozsef gummi-arm, da han førte 10-5. Arne overlevede 5 matchbolde og fik udlignet til 10-10, men Jozsef vandt alligevel med 13-11 til sidst.

Thomas gjorde rent bord med sejre 2-0 i alle kampe og vandt dermed puljen. Arne og Jens stod lige med 2 sejre og 2 nederlag hver, hvorfor der blev talt vundne/tabte sæt. Arne gik videre som 2-er med en sætscore på 5-4 mod Jens 4-5.

Pulje 2 forløb nogenlunde som forventet og blev vundet af Simon, der vandt sine 4 kampe.

2. pladsen i puljen tilfaldt Jann, der ligesom Tommy og Mogens havde alle 2 sejre og 2 nederlag. Jann var bedst med 5-5 i sæt, mod Tommy og Mogens, der begge havde 5 – 6 i sætscore.

Semifinale 1 mellem favoritten Thomas og Jann blev overraskende vundet af Jann med 11-7 og 11-7.
Semifinale 2 mellem Simon – Arne blev vundet sikkert af Simon med 11-5 og 11-5.

Finalen mellem Jann og Simon blev en af de mest spændende og velspillede i mands minde. Kampen gik over de max. 5 sæt med mindst mulig margin i alle sæt, nemlig 2 points forskel.

Sætcifrene blev med Jann nævnt først: 13-11, 11-13, 11-9, 11-13 og 9-11.

Kampen bølgede frem og tilbage, med Simon som den angribende med flotte loop/slagloop og Jann med et super flot og effektivt blokeringsspil.
Simon, der er nyt medlem, blev en meget fortjent klubmester med et super flot angrebsspil. Jann havde stor ære af kampen, i hans vel bedste sæson nogensinde.

DPM 2016 i Broager:
Resultatliste for PI-København:

Elite single:
Nr. 1: Daniel Fynsk.

Elite double:
Nr. 1: Daniel Fynsk og Jens Skovbjerg Jensen.

Elite hold:
Nr. 1: København 1 med Daniel Fynsk og Jens Skovbjerg Jensen.

Ingen topplacering i de øvrige rækker, men dog flotte 2. pladser.

Mesterrække double:
Nr. 2: Kenneth Juhl Hansen og Kjeld Christensen.

Mesterrække hold:
Nr. 2: København 4 med Arne Gammelgård og Poul-Erik Sloth Andersen.

A-række double:
Nr. 2: Ole Kjær Jacobsen, København og Poul Berggren, Østjylland.

Med Daniel Fynsk som ankermand har København sat sig på alle mesterskaber siden 2011 – dog med undtagelse af en enkelt 2. plads i double i 2012.

Det er svært at se, hvem der i lang tid fremover, kan vælte Daniel Fynsk af den danske politibordtennis trone.

ØBTU sæsonen 2016-2017:
Halvdelen af sæsonen er færdigspillet og med et rigtig flot delresultat.

1. holdet i Serie 2 med Thomas Hansen, Simon Eliasson, Jens Skovbjerg Jensen, Jann Wincken indtager en meget flot 3. plads.

2. holdet i Serie 3 med Mogens Bentzen, Erik Hansen, Tommy Thorup indtager ligeledes en flot 3. plads.

3. holdet i Serie 4 med Søren Juul, Jozef Holecz, Kenneth Juhl Hansen, Allan Ulrik, indtager en sikker 1. plads uden pointtab.

4. holdet i Serie 4 med Kjeld Christensen, Ole Drost, Ib Andersen, Niels B. Olsen, Søren Maltesen, Kaj Madsen, Jesper Madsen, har kun tilkæmpet sig et enkelt point.

PI.s generalforsamling 2016.
Ved generalforsamlingen blev Daniel Fynsk hædret for sin guldmedalje ved EPM i bordtennis 2015:

DPIF.s ærespokal for årets sportsnavn 2015.
Overrakt af DPIF.s kasserer Ole Kjær Jacobsen.

og PI-Københavns ærespokal for årets bedste idrætspræstation 2015.
Overrakt af bordtennisafdelingens formand Poul-Erik Sloth Andersen.

Årets mandlige idrætspræstation i Europa 2015-16.
(fra DPIF.s medlemsblad)
er dansk.)

Ved kongressen i Det Europæiske Politiidrætsforbund, der blev afholdt lørdag den 8. oktober 2016 i Tysklands hovedstad Berlin, skulle der ske kåring af periodens bedste mandlige og kvindelige idrætspræstation samt Fair Play-pris.

Årets bedste mandlige idrætspræstation gik til Europamesteren i bordtennis i single - Daniel Bjørneboe Fynsk fra PI-København, der ved de Europæiske Politimesterskaber i Varna i Bulgarien i maj måned 2015 havde stor succes sammen med det danske bordtennishold.

Daniel vandt som nævnt guld i single efter en ganske suveræn turnering, hvor han ikke tabte en eneste kamp.
Desuden var han med til at vinde bronze i holdturneringen for Danmark, hvilket også var en helt enestående præstation af det danske hold, der foruden Daniel bestod af Morten Edelbo og Henrik Laxby.

Daniel vandt ved Europamesterskaberne 4 år forinden sølv i single.
Daniel blev hædret for sin fine præstation samt fordi han er en pryd for sin sport og med sit venlige og imødekommende væsen er en god repræsentant ikke alene for sin sport, men også for de værdier politisporten gerne vil kendes for.


 

 

Bordtennisafdelingens årsberetning for året 2015

Afdelingens formand, Poul-Erik Sloth Andersen

Opdateret 21. januar 2016

 Af Poul-Erik Sloth Andersen, afdelingsformand

Ved udgangen af 2015 bestod afdelingsbestyrelsen af følgende medlemmer:

Formand, Poul-Erik Sloth Andersen.
Næstformand, Mogens Bentzen. (Spilleudvalgsformand)
Fungerende kasserer, Hans Jensen.
Sekretær, Jens Skovbjerg Jensen.
Materielforvalter, Søren Juul.
Udvalgsmedlem, Kenneth Juhl Hansen.
Spilleudvalgsmedlemmer, Jens Ole Poulsen, Erik Cartey Hansen.

Afdelingsregnskabskontrollant, Lars Nellemann. (valgt for 2 år)Afdelingsregnskabskontrollant, Jens Ole Poulsen (valgt for 1 år)Afdelingsregnskabskontrollantsuppleant, ann Wincken.

Det årlige medlemsmøde blev afholdt den 8. april 2015, hvor der mødte 8 medlemmer.
Næstformand og sekretæren blev genvalgt. Hans Jensen indvilligede i at fungere som kasserer indtil videre.

Afdelingsregnskabskontrollant Jens Ole Poulsen blev valgt for 2 år
Afdelingsregnskabskontrollantsuppleant Jann Wincken blev valgt for 1 år.

ØBTU turneringen 2014-2015
Vi måtte reducere til 4 hold på grund af skader og sygdom.
ØBTU gav tilladelse til, at vi trak et Serie 2 hold.

Holdene placeret som følger:
1. holdet i Serie 2: Jann Wincken, Jens Skovbjerg Jensen, Søren Helbrink, Mogens Bentzen.
Nr. 7 ud af 9 hold.

2. holdet i Serie 3: Tommy Thorup, Jens Ole Poulsen, Erik Hansen, Jørgen A Jensen.
Nr. 4 ud af 10 hold.

3. holdet i Serie 3: Kenneth Juhl Hansen, Søren Juul, Jozef Holecz, Johnny Kloster, Ib Andersen.
Nr. 9 og sidst og nedrykning til Serie 4.

4. holdet i Serie 4: Kjeld Christensen, Niels B. Olsen, Ole Drost, Kaj Madsen, Jesper Madsen.
Nr. 7 ud af 10 hold.

Klubmesterskab 2015
Dobbelt klubmester Jens Skovbjerg Jensen med Søren Helbrink som doublemakker.

Dansk Politimesterskab 2015 i Aarhus
FINALER
E-Single:
Daniel Fynsk, København - Morten Edelbo, Østjylland.

Det blev den forventede finale mellem de 2 bedste spillere, der også skal deltage i EPM i slutningen af maj.

Finalen blev ikke nogen stor finale, idet Daniel er klasser over Morten, der vel blev blæst ud af banen i 4 hurtige sæt, 11-7, 11-3, 11-3, 11-6.

E-Double:
Daniel Fynsk/Jens Skovbjerg Jensen, København – Kell Kristiansen, Syd- og Sønderjylland/Morten Edelbo, Østjylland.

Det blev en fantastisk spændende kamp.
1. sæt vandt Kell/Morten 12-10 i et ellers lige sæt.
2. sæt vandt Daniel/Jens med 11-8.
I 3. sæt kom Daniel og Jens godt fra start og bragte sig på 10-7. Kell/Morten gav ikke op og vandt de næste 5 bolde og sættet 12-10 og var dermed foran 2-1 i sæt i bedst af 5 sæt.
4. sæt blev et ”forbudt for børn” sæt. Kell/Morten glemte, at de ikke var favoritter og bragte sig foran 8-4. Jens var tydeligt nervøs, men Daniel fik ham beroliget. Daniel/Jens kæmpede sig på 9-9. Jens skulle serve og var igen lidt nervøs og lavede en fejlserv. Kell/Morten havde sæt- og matchbold, og selv de mange tilskuere øjnede en gedigen overraskelse. Daniel fik hanket op i Jens igen, og der blev udlignet til 10-10 inden Daniel/Jens vandt sættet 13-11.
5. sæt blev hurtigt vundet af Daniel/Jens med 11-4, og dermed var det Danske Politimesterskab i hus. Kell/Morten var tydeligt skuffede over at være så tæt på en sejr.

E-Hold:
København 1 med Daniel Fynsk og Jens Skovbjerg Jensen – Østjylland 1 med Morten Edelbo og Hans Erik Sørensen.

I elite single havde Hans Erik ikke været godt spillende og blev nr. 5 og sidst i puljen, men i finalen her var han godt spillende og vandt den for Østjylland 1 vigtige kamp mod Jens med 8-11, 11-7, 6-11, 11-7, 11-7 og efterfølgende tabt Jens 1-3 til Morten.
Daniel vandt begge singler klart, så doublen blev afgørende. Morten/Hans Erik vandt 1. sæt 11-7, men de 3 næste sæt blev vundet af Daniel/Jens med 11-6, 11-5 og 11-8 og dermed var det Danske Politimesterskab i hus.

Daniels Fynsk, København igen 3 dobbelt politimester og Jens Skovbjerg Jensen, København igen dobbelt politimester

M-Single:
Jens Skovbjerg Jensen, København - Jann Wiencken, Vestegnen.
Jens og Jann blev nr. 1 og 2 i samme pulje, hvor Jens vandt den indbyrdes kamp med 12-14, 11-6, 11-7, 11-8. Jann havde virkelig revanche til gode, da han også tabte klubmesterfinalen til Jens.

Jens spillede en rigtig god kamp og var utrolig stærk i defensiven og vandt de 2 første sæt 11-7, 12-10. Jann kom med igen i 3. sæt, som han vandt 11-8. Jeg tror han vejrede morgenluft, men Jens satte ham på plads i 4. sæt med 11-5.

M-Double:
Her var desværre kun 3 par til start.
Arne Gammelgaard, Poul-Erik Sloth Andersen, København.
Jørgen Rønsholt Rasmussen, Allan Bergmand Rasmussen, Østjylland.
Kenneth Juhl Hansen, Jens Ole Poulsen, København.
Jørgen og Allan (far og søn) var langt det bedste par.

Første blev Arne/Poul-Erik banket ud af banen med 11-7, 11-6, 11-5.
Så kom turen til Kenneth/Jens Ole, der blev slået 11-1, 11-4, 7-11, 11-4.
Kenneth/Jens Ole slog Arne/Poul-Erik med 8-11, 11-9, 11-9, 10-12 og 11-6.

M-Hold:
København 3 med Kenneth Juhl Hansen/Jes Ole Poulsen mod Sydøstjylland 2 med Kurt Hougaard Petersen og Per Andersen.
Den finale blev suverænt vundet af København med 3-0 uden sætafgivelse.

A-Single:
Kurt Hougaard Petersen, Sydøstjylland - Henning van der Aa Kühle, København: 11-9, 15-13, 11-9.
Det var helt klar de 2 bedste, der mødtes i finalen. Kurt var fantastisk sikker i sit defensive spil, som Henning ikke kunne slå igennem.

A-Double:
Nr. 1 Kurt Hougaard Petersen og Per Andersen, Sydøstjylland.
Nr. 2: Henning van der Aa Kühle og Ole Kjær Jacobsen, København.
Kurt/Per vandt sikkert med 11-7, 11-7, 11-9.

København var i samtlige 8 finaler, hvor det blev til 5 sejre.

Europæisk politimester til PI-København.
Daniel Fynsk havde ventet 4 år på at veksle sin sølvmedalje fra seneste EM ud med en af mere ædelt metal, hvilket skulle ske ved de Europæiske Politimesterskaber i Varna i Bulgarien i maj måned.

Revanche kunne det ikke blive til, da Sverige jo som bekendt ikke længere ønskede at være en del af Det Europæiske Politiidrætssamarbejde og derfor ikke stillede op med deres europamester ved for 4 år siden.

Danmark stillede med et særdeles slagkraftigt hold med Daniel Fynsk, Morten Edelbo og Henrik Laxby, og allerede fredag kæmpede herrerne sig til en bronzemedalje i holdturneringen efter indledende puljespil, hvor det blev til et enkelt nederlag til et stærk tjekkisk hold.
I kvartfinalen mod sidste EMs sølvvinder Frankrig blev det til en sikker 3-1 sejr, og derpå ventede Ungarn, der desværre blev Danmarks endestation med et 2-3 nederlag.

Fredagens singlekampe sikrede Daniel Fynsk videre til lørdagens kampe blandt de sidste 8.
Henrik Laxby, Nordsjælland, måtte se sig slået i 8. dels finalen af en stærk franskmand.

Lørdagens første kamp mod en stærk tjekke, der blev besejret med sætcifrene 4-3 og dermed i semifinalen, hvor det blev til en stensikker 4-0 sejr over en ungarer.

I finalen ventede Slovakiets Martin Gajdos, der blev besejret med sætcifrene 11-5, 7-11, 11-3, 11-5 og 11-9, og Daniel Fynsk, PI-København hermed fortjent Europamester.

ØBTU 2015-2016:
Holdopstilling og stilling ved halvtid:
1. holdet - Serie 2, kreds 10: Nr. 5 ud af 10 hold med flotte 11 point.

Jens Skovbjerg Jensen, Jann K. Wiencken, Søren Helbrink, Arne Dam Ravn, Thomas Hansen (ny mand).

2. holdet – Serie 3, kreds 17: Nr. 2 ud af 10 hold med også flotte 13 point.
Mogens Bentzen, Erik C. Hansen, Jens Ole Poulsen, Tommy Thorup.

3. holdet – Serie 4, kreds 22: Nr. 2 ud af 10 hold med flotte 15 point.
Poul-Erik S. Andersen, Søren Juul, Jozef Holecz, Kenneth Juhl Hansen.

4. holdet – Serie 4, kreds 23: Nr. 9 ud af 9 hold med skuffende 0 point.
Kjeld Christensen, Ole Drost, Ib Andersen, Niels B. Olsen, Søren Maltesen, Kaj Madsen, Jesper Madsen.

Æresbevisning: Jens Ole Poulsen (tv.) blev tildelt PI.s æresnål i guld, der blev uddelt ved DPM i Aarhus.